Buxtehude: Membra Jesu nostri

Dato/Tid
Date(s) - 04/03/2018
16:00 - 17:15

Sted
Sct. Catharinæ kirke


Musikgudstjeneste med Buxtehudes musik til et digt fra middelalderen.

I fastetiden synger vi gerne ”Hil dig, frelser og forsoner”, og til Langfredag knytter sig ”O, hoved højt forhånet”. Begge salmer er bygget på middelalderdigte, der reflekterer over Jesu legeme. Barokkomponisten og organisten Dietrich Buxtehude skrev i 1680 ”Membra Jesu nostri”, som henter sin tekst dels fra Bibelen, dels fra disse digte. Værket falder i syv dele, som hver omhandler en legemsdel: fødderne, knæene, hænderne, den gennemborede side, brystet, hjertet og ansigtet. Musikken kan betragtes som en meditation over Jesu legeme.

I kantategudstjenesten indgår også salmer og tekster, og Thomas Reinholdt Rasmussen prædiker. Der er fri adgang, og alle er velkomne!

Ensemble Zimmermann under ledelse af Lars Colding Wolf:
Fredrik From og Jesenka Balic Zunic, barokvioliner,
Inka Döring, cello
Lars Colding Wolf, cembalo og orgel

Sangere:
Anna Maria Wierød, sopran
Katrine Skovmand, sopran
Lea Wierød, alt
Jens Olav Heckmann, tenor
Kim Jepsen, bas