Dato/Tid
Date(s) - 14/03/2018
18:00 - 19:00

Sted
Kirsebergskyrkan

Vi tager afsæt i Couperins Lecons de Tenebres og supplerer med Lalande, Gouffet og Bernier over samme tekster. Medvirkende er sopran Anna Wierød, Hanna Loftsdottir, gambe og Fredrik Bock, lut. Lars Colding Wolf spiller cembalo.

Tenebræ (”skygge” eller ”mørke”) er navnet på den tidebøn der falder i nætterne før de tre store fastedage: Skærtorsdag, Langfredag og Påskelørdag. Især i oldkirken var disse tidebønner en vigtig del af påskefejringen, men stadig i dag holdes traditionen i hævd i især katolske munke- og nonneklostre. Under tidebønnerne er kirken tømt for pynt og blomster og fremstår tom, ligesom der heller ikke er tændt lys. I al stilhed og mørke går man til kirken og synger de 3 x 3 læsninger fra Jeremias’ Klagesange som hører til hver af de 3 nætter, forsangeren i midten af kirken med ryggen vendt mod alteret som symbol på menneskets synd mod Gud.

Det er disse 9 læsninger som er grundlaget for den tradition der opstod i den franske barokmusik, nemlig ”Lecons de Tenebres”: ”Mørkelæsninger”, som nærmest kan kaldes en selvstændig barokgenre.

En lang række franske barokkomponister har kastet sig ud i at lægge toner til disse tekster. Deres musik har det tilfældes at den er skrevet for solistsanger og continuo som kan bestå af orgel, lut, cembalo, gambe, eller hvad man ellers lige har til sin rådighed. Melodistemmen er oftest melankolsk, inderlig, og oftest opdelt således at selve versene i texten er skrevet som mini-arier eller recitativer, mens der forud for hvert vers synges versets hebræiske nummer på virtuose melismer.

Versene fortæller om Jerusalem, som billede på Guds folk, der er blevet lokket til syndighed og har glemt sin Gud. Derfor har Gud straffet byen, som nu ligger dens veje øde, bygningerne smadret og dens folk er taget til fange. Hvert vers slutter med ordene ”Jerusalem, omvend og og tro på Herren din Gud”.