Dato/Tid
Date(s) - 13/06/2015
16:00 - 18:00
Sted
Den Gamle By, Helsingør Theater
Play it again!
En af de populære former i den tidlige barok var den gentagne bas-rundgang eller akkordfølge. Det kan hedde ciaccona, passacaglia eller ground og staves på utallige måder. Det giver muligheder for vidtløftige virtuoserier og improvisationer, fordi grundlaget ikke ændrer sig, mens rammen for de musikalske udfoldelser åbner sig.
Ensemblet består her af to violiner, cello, lut/barokguitar, slagtøj, cembalo og sopran. Sopransolisten er Anna Maria Wierød, der sidste efterår debuterede fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har desuden studeret baroksang i Bremen og nu for tiden også i Basel, begge absolut førende skoler for tidlig musik. Hun synger ofte med Lars Colding Wolf, enten som solist eller i Det Jyske Vokalensemble.
Anna Maria Wierød, sopran; Per Buhre, violin; Antina Hugosson, violin; Inka Döring, cello; Fredrik Bock, lut; Ambjørn Sellin Lebech, slagtøj; Lars Colding Wolf, cembalo
Johann Valentin Meder (1649-1719) Ciaconne
Anon Passaglli
Arcangelo Corelli (1653-1713) Ciacona, sonata opus 2 nr. 12
Claudio Monteverdi (1567-1643) Zefiro torna e di soave accenti
Andrea Falconieri (1585-1656) Passacalle
Antonio Bertali (1605-1669) Sonata à 3
Andrea Falconieri Il primo libro: L’Eroica à 3
Tarquino Merula Su la cetra amorosa, aria à voce sola in Cecona
Antonio Vivaldi (1668-1741) La Follia, sonate opus 1 nr. 12
ANMELDELSE i Viborg Stifts Folkeblad, 6. februar 2015:
“MAGELØS BAROKKONCERT
ENSEMBLE ZIMMERMANN, ASMILD KIRKE, TORSDAG: Igennem århundreder har man troet, at de gamle græske og romerske skulpturer og buster skulle fremstå i hvidt marmor.
Først i nyere tid er man blevet klar over, at de var farvelagte og lignede levende mennesker med udtryk.
På samme måde har megen barokmusik for mange fremstået som en ensformig, farveløs affære. Og i mange tilfælde har både fremførelser og klangbillede da også virket rent ud sagt kedeligt. Ført med genopdagelsen af og interessen for de bevarede barokinstrumenter og ved læsning af gamle skrifter om, hvordan musikken skulle spilles, har barokmusikken de senere årtier atter fået liv og sjæl og trækker publikum til huse.
Således også i aftes i Asmild Kirke, hvor Ensemble Zimmermann spillede en perlerække af musik, overvejende fra tiden før Bach, d. v. s. fra før år 1700. Ikke mange af programmets 10 komponister er almindeligt kendte i dag. Vivaldi, Corelli, Buxtehude og Monteverdi, jovist. Men Tarquino Merula og Andres Falconieri? Koncertens overskrift var »Play it again«, en munter hentydning til, at størstedelen af musikken var i den såkaldte passacaglia-eller ciacona-form, hvor den samme akkord-række klinger som en rød tråd igennem hele værket.
Til gengæld levnes der frit rum for musikernes fantasi og improvisationslyst. Karakteristisk for koncerten var også, at der medvirkede slagtøj i form af trommer og tamburin.
Det blev en mageløs koncert! Ikke bare blev der spillet med liv og sjæl, som det også kan opleves i et feststemt spillemandsorkester.
Der blev fortalt historier, skabt billeder og stemninger, demonstreret instrumentale og sanglige færdigheder og ikke mindst udtrykt glæde. Hvad mere kan man forlange af musikken? Intet virkede tungt, alt var dansende, legende og indlysende. Man kunne tro, at de mange akkordgentagelser kunne virke ensformige; tværtimod skete der stadig udvikling og intensivering og serveredes humoristiske indfald, så det var en lyst.
Anna Maria Wierød er et kapitel for sig. Hendes stemmes udtrykskraft er uforlignelig. Utroligt, så mange virkemidler, hun behersker og så bevidst og naturligt hun forstår at bruge dem. Dertil kommer hendes fraseringsevne og rytmesans, som ikke mindst i barokmusikkens mange skæve, dansende rytmer er afgørende.
Mon ikke de fleste gik hjem med den følelse i bagagen, at den slags barokmusik på originalinstrumenter kunne man godt tåle at høre igen og igen.”
Entré kr. 100. Vin i pausen er inkluderet.