Fløjtekoncerter

Dato/Tid
Date(s) - 16/09/2014
19:30

Sted
Sct. Pauls Kirke


Ensemble Zimmermann indleder sæsonen med et brag af en koncert! På programmet er koncerter for blokfløjter og traversfløjte. Ensemblets faste fløjtespiller Majbritt Young Christensen behersker begge instrumenter og er uddannet i Odense og Amsterdam. Gæstesolist er Nikolaj Ronimus, som regnes for en af de førende blokfløjtespillere og -pædagoger.

Telemann har skrevet en koncert for blokfløjte og travers, hvor man tydeligt hører de to instrumenters forskelle og ligheder. Traversfløjten adskiller sig bl.a. fra den moderne tværfløjte ved at være af træ og have huller i stedet for klapper, hvilket giver nogle helt specielle klanglige muligheder.

Bachs 4. Brandenburgkoncert har to blokfløjter og violin som solister, men han lavede selv en anden version, hvor han flyttede det hele en tone ned og erstattede violinen med cembaloet, som han sikkert selv spillede. Her er orkestrets musikalske leder Lars Colding Wolf solist på cembaloet. Desuden er der tre italienske koncerter af Scarlatti og Vivaldi.

entre kr. 100 (studerende gratis)

Nikolaj Ronimus, blokfløjte
Majbritt Young Christensen, travers og blokfløjte
Lars Colding Wolf, cembalo og musikalsk ledelse

Scarlatti: Sinfonia Prima for 2 blokfløjter
Vivaldi: Koncert for blokfløjte i a-mol
Bach: Koncert i F-dur
Vivaldi: La tempesta di Mare
Telemann: Koncert for blokfløjte i C-dur
Telemann: Dobbeltkoncert blokfløjte og travers i e-mol

Koncerten støttes af Tidlig Musik i Danmark