Fransk kammermusik
En veloplagt kammermusikalsk koncert med af fransk barokmusik for sang, violin, fløjte og en continuogruppe bestående af cembalo, gambe og lut. De medvirkende musikere er førende barokspecialister fra Danmark og Sverige.
Ved koncerten får publikum lejlighed til at opleve Ensemble Zimmermanns koncertmester Per Buhre i en dobbeltrolle som violinist og kontratenor i sange og sonater af Lambert og Rebel. Hele ensemblet leger med dansesatserne i Leclairs Deuxième Récréation de Musique, og Majbritt Young Christensen danner par med Mogens Rasmussen i Couperins smukke Seconde Concert Royal for fløjte, gambe og continuo.
Fransk barokmusik er kendetegnet ved en lethed og elegance i den flydende, melodiske musik. Den er ikke så ekstravagant og virtuos som den italienske stil, men har sin helt egen æstetik. Musikken er skabt til at røre hjertet og udtrykke følelser, og den har en handling enten gennem tekst eller som dansemusik og karakterstykker.
Det er ikke ofte, at koncertgængere kan nyde et program dedikeret udelukkende til den franske musik, og denne koncert spænder fra tidlige værker fra Solkongens hof over højbarok dansemusik til en senere blandingsstil, hvor komponisterne gav den franske musik et mere internationalt præg.
Program:
Jean-Marie Leclair (1697 - 1764): Deuxième Récréation de Musique (1736)
Sebastién de Brossard (1655 - 1730): Canticum in Honorem S. Cæciliæ
François Couperin (1668 - 1733): Second Concert Royal (1714/15)
Michel Lambert (1610 - 1696): J'adore une beauté si fière, si cruelle & Si je puis banir de mon cer
Jean-Féry Rebel (1666-1747): Premiere suite i G-dur fra Pieces pour le violon
Medvirkende: Per Buhre, barokviolin; Majbritt Young Christensen, traversfløjte; Mogens Rasmussen, gambe; Fredrik Bock, lut og Lars Colding Wolf, cembalo.
Pris: 15.000 + transport efter aftale.
Italiensk på tysk
Programmet kredser om komponister, som forbinder den italienske og tyske stil i sidste halvdel af 1600-tallet. Bertali var en italiener, som importeredes til Wien og virkede der i anden halvdel af 1600-tallet til sin død. Schmelzer efterfulgte Bertali og skrev i samme stil. Biber var ven og kollega med Schmelzer. Sammenfattende kan man kalde dem bærere af den italienske tradition i det tysktalende område. Desuden en lille sang af Bernhard, som er samtidig og som studerede i Italien men levede i Hamburg og Dresden. Der bliver mulighed for at høre flere af ensemblets medlemmer spille solopartier; således vil Per Buhre synge kirkelige sange af Christoph Bernhard og G.F. Sances, og violinisterne Judith Steenbrink og Rastko Roknic vil spille musik af H.I.F. von Biber. Niels Tilma spiller trompetsonater af Biber og Schmelzer.
Medvirkende:
Per Buhre, violin og sang; Judith Steenbrink, violin; Rastko Roknic, bratsch; Kristina Lindgård, basse de violon; Niels Tilma, trompet; Eric Beselin, fagot; Lars Colding Wolf, cembalo/orgel
Pris for 7 musikere 17.000 + rejse efter aftale.
Bach Concerti
Bach's concerti for 1, 2, 3 og 4 soloinstrumenter har længe været milepæle i den sene barok. Bach skrev selv de fleste af dem om til koncerter for cembalo, men i mange tilfælde kender vi idag kun disse versioner, og man ved ikke, hvad de originale soloinstrumenter var. Oftest bliver det jo obo eller violin, som får æren, men i nogle tilfælde kunne det ligeså godt har været traversfløjte eller et helt andet instrument. Vi spiller 4 af disse koncerter i moderne transskriptioner for blokfløjte, men ikke for at bevise, at blokfløjter var de "hemmelige" instrumenter, som Bach skrev for. Musikken har en tidløs abstrakt karakter, som er velegnet til instrumentale eksperimenter af denne art, og Ensemble Zimmermann gæstes til lejligheden af tre af landets førende unge blokfløjtenister.
Medvirkende:
Ensemble Zimmermann
Patchworks.dk: Nikolaj Ronimus, Majbritt Young Christensen & James Howard Young
BWV 1060
BWV 1062
BWV 1063
BWV 1064
Indhent pris!
Alle Helgen-tiden
Anna Wierød blev i 2008 bachelor i klassisk sang ved Lars Thodberg Bertelsen fra Det jyske Musikkonservatorium. Studerede det følgende år på Hochschule für Kunste, Bremen, ved prof. Harry van der Kamp. Bor nu i Århus, hvor hun i 2010 afsluttede sin kandidatuddannelse i sang og musikdramatik. Hun studerer nu i solistklassen. Anna er medlem af den engelsk/tyske renæssancetrio Pantagruel med hvem hun jævnligt synger koncerter i hele Europa. Indenfor landets grænser synger hun i Det Jyske Vokalensemble. Annas musikalske baggrund inkluderer musical- og operaopførelser, rockbands, og et stort antal klassiske koncerter, både solo og med ensemble eller kor i ind- og udland. Har taget kurser i historisk dans og barokgestik ved Margit Legler og Jürgen Schrape og masterclasses og sanglektioner ved Jill Feldman (CA), Dorothy Irving (UK), Kirsten Buhl (DK) og mange andre. Underviser desuden i baroksang på Århus musikskole.
Per Buhre er uddannet ved Musikhögskolan i Göteborg. Han arbejder som freelance violinst og sanger i Skandinavien i ensembler som udover Ensemble Zimmermann tæller Göteborg Baroque (S), Barokksolistene (N) og barokoperagruppen Utomjordiska (S). I Utomjordiska er Per Buhre en af de kunstneriske ledere og har arbejdet som sanger, violinist, iscenesætter og aversætter. Han har studeret violin og sang hos en række fremtrædende europæiske musikere og sangere, og for tiden studerer han regelmæssigt den franske sopran Claire Lefilliatre. Per Buhre er adjunkt i scenisk gestaltning ved Högskolan för Scen och Musik i Göteborg. Det danske publikum har haft mulighed for at høre ham synge i Vendsyssel Festival og Århus Festuge for nylig.
Den franske komponist og musikteoretiker Sébastien de Brossard levede fra 1655 til 1730. I 1687 etablerede han et musikakademi ved katedralen i Strasbourg, og her opbyggede han et legendarisk bibliotek, som den dag i dag rummer kilder til ellers ukendt musik fra perioden. Brossard skrev en musikordbog på over 400 sider; den første af sin slags i Frankrig i 1703. I 1724 donerede han sit omfattende bibliotek til Louis XV mod til gængæld at opnå pension. Brossard skrev bl.a. seks samlinger af "airs" og flere motetter. "Lecons de Morts" har bibelske tekster fra Jobs Bog. Værket falder i fire afsnit. Hver er opbygget af instrumentalsatser for to violiner og continuo og satser for sopran og kontratenor akkompagneret af samme besætning. Continuoet består af cembalo og en gambe, som var det foretrukne basinstrument i Frankrig.
Pris ca. 20.000 afhængig af rejseomkostninger.

